
Om Mig
Velkommen til!
Mit navn er Frederik
Jeg har altid haft en stor interesse for at arbejde med mennesker og hjælpe andre med at udvikle sig, og med en baggrund inden for både ledelse og kommunikation har jeg valgt at følge min passion som coach.
Jeg synes at det er meget interessant at se sammenhængen mellem produktivitet, livsglæde og mentalt helbred, og jeg har igennem mange år set hvordan mange enten kan gå helt i stå og sidde fast i deres liv, eller udvikle sig helt eksplosivt og have det sjovt samtidig. Jeg har selv stået i situationer hvor jeg har været helt nede i kulkælderen uden nogen at støtte mig op af, og oplevet hvor hårdt og nærmest umuligt det kan være at kæmpe sig selv tilbage til et sted i livet man kan være glad for. Men det er ikke umuligt, og jeg tror på at du også har hvad der skal til.
Som coach hjælper jeg dig med at overvinde udfordringer som fx stress, angst, koncentrationsbesvær, mistet livsglæde, lav selvtillid mm. Men hvad der virkelig er vigtigt for mig er at vi sammen ikke bare fixer problemet, men at vi får bygget en god værktøjskasse op, så du er godt udrustet til næste gang livet kaster dig udover en klippe.
Hvad skal jeg ellers sige om mig selv?... Man skal vel hører sandheden fra børn og fulde folk, så jeg spurgte mine venner om at beskrive mig med enkelte ord, og synes at de rammer meget plet:
- Energisk
- Passioneret
- Arbejdsom
- Livsglad
- Udadvendt
- Improviserende
- Farverig
- Klar
- Omsorgsfuld
Hvis jeg lyder som en person du gerne vil arbejde sammen med, så book et opstartsmøde her og lad os snakke om hvad du har brug for og hvad jeg kan tilbyde!